Bliv supporter i Kundeservice hos Web-Koncept
Har du lyst til at gøre en forskel for kunderne, og er du skarp på hjemmesider, mail og domæner, så er det dig, vi leder efter!
Bliv stemmen, smilet og supporten hos os – vi søger en ny kollega til Kundeservice hos Web-Koncept!
Er du typen, der hellere tager telefonen end at lade den ringe ud?
Får du lidt sommerfugle i maven, når du gør en forskel for andre?
Så er du måske vores næste kollega i Kundeservice!
Hos Web-Koncept er Kundeservice ikke bare en funktion – det er kernen i alt, vi gør. Vi arbejder i øjenhøjde med vores kunder, lykkes sammen som team, og sætter altid kunden først. Det lyder måske som noget, mange siger – men hos er det noget, vi lever hver eneste dag.
Hvem er du?
Du er nysgerrig, løsningsorienteret og elsker at hjælpe. Du behøver ikke at vide alt om DNS, CMS eller HTML – men du har lyst til at lære det og blive endnu skarpere. Det vigtigste er, at du brænder for kundedialoger og vil være med til at gøre vores kunders digitale hverdag nemmere.
Du passer godt ind hos os, hvis du:
- Har erfaring med kundeservice og ved, at det handler om mennesker – ikke bare systemer
- Trives med at tale i telefon og formår at lytte, forklare og skabe tryghed
- Har teknisk forståelse – særligt omkring hjemmesider, mail og WordPress/CMS
- Er nysgerrig og ikke bange for at lære nyt
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Din baggrund kan være:
- Erfaring fra kundeservice, support, callcenter eller måske som webmaster/webshopmedarbejder
- En uddannelse inden for IT, kommunikation, salg – eller noget helt andet
- Det vigtigste er, at du vil gøre en forskel for kunderne – og trives i et team, der gør det samme.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en vigtig del af vores Kundeservice-team, hvor vi hjælper kunderne dér, hvor de er – både teknisk og menneskeligt. Du vil:
- Tage imod opkald og mails fra kunder, der har brug for din hjælp
- Udføre små og store opgaver i kundernes hjemmesider og webshopløsninger
- Guide kunder i systemer som WordPress, vores eget CMS, samt hjælpe med tekniske opsætninger som DNS, mail og CSS
- Hjælpe kunderne med deres spørgsmål til faktura og aftale
- Rådgive om vores løsninger og produkter – og hjælpe kunden med at finde det, der passer bedst til dem.
Hvorfor vælge os?
Fordi du bliver en del af et team, hvor:
- Vi løfter i flok og hjælper hinanden i hverdagen
- Der er plads til at være sig selv – og højt til loftet
- Vi fejrer vores succeser sammen og tager ansvar for vores fælles udvikling
- Der er en god blanding af faglighed, humor og højt engagement.
Det praktiske:
Arbejdstid: Mandag-torsdag kl. 08.00 – 16.00, fredag til 15.30
Arbejdssted: Vores hovedkontor i Ballerup – fysisk tilstedeværelse er en del af det at lykkes sammen
Onboarding: Du får et fast forløb og en mentor, der hjælper dig godt i gang
Løn: Fast løn efter kvalifikationer, inkl. pension og bonusordning
Forplejning og goder: Kantine, frugt, gratis træningscenter, Personaleforening, sociale arrangementer og meget mere.
Klar til at blive en del af holdet?
Send os en ansøgning – gerne med lidt kant og personlighed. Vi leder ikke efter en skabelon – men et menneske, der vil være med til at gøre en forskel.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende – søg senest den 15. august 2025
Søg via linket: Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail af hensyn til reglerne om persondata. Søg derfor via linket
Spørgsmål? Kontakt Inge M. Jørgensen på imj@grouponline.dk (Kundeserviceleder i både Web-Koncept & Group Online) eller Mikkel Bisgaard på mbb@web-koncept.dk
Tiltrædelse: Snarest muligt – men vi venter gerne på den rette
- Lokationer
- Ballerup
-
Søg nemt og på få minutter 🎉 Jeg glæder mig til at fortælle dig mere om karriererejsen hos os 🫵
Jonas Skov Porskrog
Talent Acquisition Manager - Web-Koncept A/S
Om Web Koncept A/S
Web-Koncept er blevet en førende og fortrukken partner for danske virksomheder, der ønsker en effektiv og brugervenlig hjemmeside. Vi er Danmarks hurtigst voksende webbureau og har kontorer i Ballerup, Odense, Aarhus og Aalborg. Hos Web-Koncept fokuserer vi på at skabe responsive hjemmesider, der er bygget til at guide brugerne intuitivt igennem hele rejsen på hjemmesiden, så vores kunder oplever høj konvertering og målbare resultater.
Men det stopper ikke ved et flot design og brugervenlighed, for vi tilbyder nemlig også digital markedsføring, der hjælper virksomheder med at opnå en stærk digital tilstedeværelse. Web-Koncepts mission er at kombinere passionen for at skabe flotte hjemmesider med en stor ekspertise for SEO og markedsføring, der bidrager til at drive stærke resultater for små og mellemstore virksomheder. Vi støtter kunderne i hele deres rejse mod vækst.
Web-Koncept er også engageret i innovation, og vi tilpasser os til den digitale verden, der er i konstant forandring. Vi er Google Partnere, og vi sørger for altid at være ajour med de nyeste tendenser, så vi kan levere den bedste service til vores kunder. Web-koncept har et dedikeret supportteam, der hjælper med at få vores kunder til at føle sig trygge ved deres digitale tilstedeværelse.